Siden 2015 har svendborgenserne og byens besøgende kunne nyde godt af lækkerierne fra Gelato Italia. Butikken er den første af sin slags i Svendborg, dels pga. de mange varianter af italiensk is, men også fordi butikken adskiller sig fra mange andre is butikker ved at producere alle produkterne i butikken.
Det er afgørende at den høje kvalitet bibeholdes, så kunderne kan smage de kræfter der er lagt i produkterne.
Vi stiller store krav til os selv, det er vi nødt til da vores kunder også stiller store krav til os.
Økologi og kvalitet
En stor del af butikkens produkter er 100% økologiske resten er 90% økologiske. Vi bestræber os på at finde de rigtige og bedste råvarer af den bedste kvalitet, så vi hele tiden kan leve op til en af butikkens mottoer – ”Isen skal smage af det der er i isen”.
Den hjemmelavede
Gelato Italias produkter er hjemmelavet helt fra bunden. Kun nogle af butikkens toppings til isen er leveret, resten laves i butikken.
Mælken er økologisk og jeg henter den om morgenen helt frisk hos Østerlund ved Gudbjerg på Sydfyn, som driver økologisk kvægbrug. Tilbage i køkkenet pasteuriseres mælk, fløde sukker m.m. til den is mix der er grundlaget for den cremede italienske is. Isen tilsættes herefter forskellige smagsvarianter som så røres i den helt specielle ismaskine fra Italien. t.
Take Away
Det er muligt at få den lækre italienske med hjem og nyde i festligt lag, eller blot på terrassen sammen med familien eller vennerne.
Vi har take away bokse i størrelsen 0,5 og helt op til 2 liter.
Bestiller man en boks senest dagen før afhentning, får man 10% i rabat.
Det er også muligt at bestille islagkager med sine egne favorit varianter. Og det er muligt at vælge blandt alle 24 varianter.
Vi ses.
Faciliteter