Helios Film- & Kulturhus i Faaborg
Helios Film- & Kulthus rummer to biografsale med plads til henholdsvis 35 og 250 tilskuere, Soze kaffebar & risteri samt mødelokaler.
Filmprogrammet kan man finde på heliosteatret.dk
Vi viser film hver aften kl. 19.30, hver weekend kl. 14.00 og på andre tidspunkter, når vi for eksempel har baby- eller seniorbio.
Mange aktiviteter
Ud over biografdriften, der er husets kerneydelse, holder Faaborg Musikforening en stor del af sine koncerter i huset, ligesom lokalerne lejes ud til mange andre formål. Biografsalene er udstyret med det nyeste og bedste udstyr, herunder 7-kanal Dolby i begge sale og hele 26 højttalere i den store.
Byens kulturhus ligger smukt med udsigt til vandet. Huset er tegnet af Arkitektfirmaet Vandkunsten. Facaden er udsmykket med det interaktive lyskunstværk “Echoes” af Emil Salto. Læs mere om Echoes her.
Kulturhusets mange muligheder kan man læse mere om på heliosfilmogkulturhus.dk
Frivillige driver kulturhuset
Helios Film- & Kulturhus ejes af Faaborg-Midtfyn Kommune, men driften af hele huset er overdraget til Helios Biografforening, hvor 120 engagerede frivillige hver dag sørger for, at såvel biograf som kulturhus fungerer.
Fakta
- Banegårdspladsen 7, Faaborg
- -
- info@heliosfilmogkulturhus.dk
- https://www.heliosteatret.dk/
- Booking
Faciliteter
- Gratis parkering | gratis wifi | handicapvenlig indgang | teleslynge | cafe eller restaurant | slik og sodavand