Er du på udkig efter hoteller på Sydfyn, altså for eksempel i Svendborg, Faaborg, Ærø eller Langeland? Så er du landet det rette sted, hvor vi forsøger at gøre livet lettere for dig. Vi har nemlig nogle gode bud på, hvordan du finder det rette sted.
Klik her for at se hoteller på Sydfyn
Sydfyn er kendt for den storslåede natur, og en kombination af et hyggeligt hotel og en rendyrket oplevelse i den sydfynske muld vil sidde lige midt i solar plexus hos de fleste. Her får du en lille guide udi valg af hoteller på Sydfyn.
Hoteller i Svendborg
Der er en række dejlige hoteller i Svendborg. Ønsker du at bo i det pulserende byliv, er der for eksempel tre gode muligheder: Det meget hyggelige hotel Ærø ved Svendborg Havn, hvor blandt andet Elvira Madigan og Sixten Sparre boede. Der er også det nymoderniserede Hotel Svendborg lige midt i centrum af Svendborg. Hotel Svendborg driver ligeledes Hotel Garni, tæt på Svendborg Havn og gågade.
Hvis du bevæger dig en smule ud af byen, kan du vælge et smukke Hotel Stella Maris, som ligger lige ud til Svendborgsund. Det samme gør Hotel Christiansminde, hvor du med fordel kan gå en tur langs stien ind til byen. Det bliver du gladere i låget af. Foretrækker du et ophold på Taasinge, så kør over Svendborgsundbroen og installer dig på Hotel Troense, som ligger ultrasmukt.
Hoteller i Faaborg
Ønsker du et hotel i Faaborg, er der spændende muligheder der også. Hotel Faaborg ligger lige i hjertet af den smukke købstad. I bybilledet finder du Hotel Færgegården som ligger tæt på Faaborg Havn. Hvis du kører en smule ud af byen mod Svendborg, kan du køre indenom Hotel Faaborg Fjord.
Har du mod på at bo et lille stykke væk fra Faaborg by, kan du med fordel indkvartere dig på Faldsled Kro, som er verdensberømt for dens køkken. Eller du kan køre et smut omkring Hvedholm Slotshotel og føle dig som en greve eller grevinde. Der er naturligvis også Brobyværk Kro, hvis du går efter det lidt mere midtfynske med kortere afstand til eksempelvis Odense.
Hoteller på Langeland
Langeland ligger cirka 20 minutters kørsel fra Svendborg, og på den lange smalle ø – den er 52 km lang og 11 km smal – er det nok især Rudkøbing, som er i de flestes bevidsthed. Naturen på Langeland er exceptionel, og en overnatning på Langeland kan med fordel snuppes på Hotel Rudkøbing Skudehavn, som ligger smukt ved lystbådehavnen. Hotel Skandinavien ligger i Rudkøbing by.
Hoteller på Ærø
Og ønsker du at komme lidt væk fra det landfaste Danmark, bør du bestemt ikke snyde dig selv for et ophold på vidunderlige Ærø. Ærø rimer på livskvalitet, og snyd ikke dig selv og familien for besøg på øen, som især er kendt for byerne Ærøskøbing, Marstal og Søby. Tag cykler med eller lej dem i byen. Når det er tid til at sove, kan I med fordel tjekke Ærø Hotel, som ligger i søfartsbyen Marstal. Det samme gør Femmasteren Hotel.
Snup cyklen og kør til Ærøskøbing og check ind på Hotel På Torvet. Eller besøg Hotel Aroma eller Hotel Ærøhus. Der er charmerende på Ærø, så pas på at forelskelsen ikke bliver for stor. Mange turister er enten flyttet permanent til Ærø, eller også har de investeret i et sommerhus.
Der er mange hoteller på Sydfyn, som er værd at besøge. Fælles for hotellerne er, at de alle ligger i et af Danmarks smukkeste områder. Sydfyn bliver man afhængig af.