At starte en hjemmeside op kan være hårdt slid. Der skal træffes beslutninger, designes, skrives tekster og gøres klar. Nu er vi ved at være der, hvor vi håber at sydfynske virksomheder er parate til at lægge deres profiler op her på Sydfyn.dk. Det er vel at mærke virksomheder, som hører til de dertil indrettede brancher her på sitet.
Det gælder således følgende brancher:
- Hoteller og kroer
- Bed and Breakfast
- Camping
- Shelters
- Restauranter
- Cafeer
- Takeaway
- Værtshuse
- Film & teater
- Museer
- Musik spillesteder
- Turistattraktioner
De første bidrag er landet, så stor tak for dem. Det gælder den hyggelige Faaborg Røgeri Cafe samt den velbevarede mølle i Svendborg, Christiansmøllen.
Du er velkommen til at lægge netop din virksomhed ind her på hjemmesiden. Målet er at lokke en masse turister ind på Sydfyn.dk, hvor de forhåbentlig bliver så fristede at de dukker op hernede og lægger deres ferieskillinger i din pengekasse.